Rengøringsarbejde kan være hårdt for kroppen. Flere års dagligt arbejde med støvsugning, aftørring og gulvvask øger risikoen for fysisk nedslidning og smerter i muskler og led. Men med gode vaner og arbejdsrutiner, kan de fysiske belastninger i arbejdet mindskes, så kroppen kan holde flere år på arbejdsmarkedet.
På webinaret får du:
- Eksempler på fysisk belastende arbejdsprocesser, som vi i Arbejdstilsynet ofte støder på, når vi fører tilsyn med virksomheder i rengøringsbranchen
- Vejledning i hvordan hyppige arbejdsprocesser kan udføres, så de belaster kroppen mindst muligt, fx støvsugning, gulvvask og aftørring af flader og inventar
- Eksempler på konkrete tiltag, som andre virksomheder har igangsat for at forebygge fysisk nedslidning.